Forslag til behandling og afstemning på generalforsamlingen november 2009 under vedtægternes § 9 pkt. 5: Indkomne forslag
Vedr. DIAC/ DILAC
Motivation Blandt mange af klubbens medlemmer har der i flere år været en debat vedrørende rimeligheden af, at Silkeborg Golf Club lægger bane/ faciliteter og ikke mindst økonomi til afholdelse af DIAC/ DILAC.
Så vidt undertegnede er informeret, har turneringen hidtil ikke genereret overskud, men tværtimod medført udgifter for klubben. Hvordan turneringens regnskab er sammensat vides ikke, men bl.a. merudgifter til ekstra greenkeeperarbejde og manglende greenfeeindtægter i turneringsperioden forventes at indgå som selvstændige poster.
Turneringen giver naturligvis Silkeborg Golf Club omtale og måske prestige, men den er jeg overbevist om, at klubbens betalende medlemmer/ aktionærer godt kan undvære. I forvejen vurderes Silkeborg Golf Club særdeles højt blandt hjemlige og udenlandske spillere, og antallet af spillende gæster synes kraftigt stigende.
På grund af ovenstående ønskes på generalforsamlingen en debat om DIAC/ DILACs fortsatte afholdelse. Der ønskes ligeledes information om de sidste tre års regnskab for turneringen. Med mindre et væsentligt økonomisk provenu kan dokumenteres, foreslår undertegnede, at turneringen ikke gentages.
Forslag til afstemning Ønsker generalforsamlingen, at DIAC/ DILAC fortsat afholdes på Silkeborg Golf Clubs anlæg?
--------------------------------------
Silkeborg den 29. september 2009
Bo Frost Medlem nr. 2020 |