Hej Alle sammen
Her er en lille hilsen fra Kentucky!
 Lige nu sidder jeg i en bil på vej til en collegeturnering i Franklin, Tennessee. Men det vender jeg tilbage til om lidt. For inden dette kunne lade sig gøre har jeg været igennem et langt forløb med en masse ting som har skullet falde på plads inden jeg har kunnet realiseret den drøm jeg altid har haft.
Januar 2008 satte jeg mig ned og begyndte at tænke over min fremtid. Jeg havde tre ting som jeg ville gøre for at udvikle mit golfspil og mig selv.
Mit første og største ønske var at forbedre mit golfspil og komme til at konkurrere med de bedste amatører i verden. Mit andet ønske var at der skulle ske noget radikalt i min hverdag. Jeg havde lyst til at flytte hjemme fra og begynde at klare mig selv, ændre min dagligdag og opleve andre dele af verden end Danmark.
Mit tredje ønske var en form for plan B, fordi jeg gerne ville have en uddannelse, så jeg kunne klare mig, hvis golf ikke skulle blive mit levebrød.
Muligheden for at få alle disse drømme opfyldt lå i muligheden for at komme på college i USA! Så jeg begyndte at undersøge mulighederne for at rejse til USA og komme ind på et universitet. Mit mål var at starte i efteråret 2009, men det skulle vise sig at det hele pludselig flaskede sig for mig.
Jeg var så heldig at min træner Anders D. Christiansen (herre-landstræneren) havde kontakt til en hårdfuld coaches i USA som han ville prøve at skrive til og fortælle at han havde en ung fyr som var interesseret i at komme over og spille college golf. Til mit held fik jeg kontakt til et trænerteam i Kentucky, som var meget interesseret i at få mig over og spille på deres hold. Først på dette tidspunkt begyndte det hårde arbejde. En forudsætning for at jeg kunne komme afsted var at jeg fik et scholarship af en hvis størrelsesorden. Det er dyrt at gå i skole i USA og jeg ville aldrig kunne finansiere det selv. Så jeg skulle bevise at jeg var værd at ofre et scholarship på! Umiddelbart efter Anders og jeg skabte kontakten til Kentucky spillede jeg rigtig godt her hjemme og det blev der lagt mærke til. Og da jeg blev udtaget til repræsentere Danmark ved Hold-EM i Italien i starten af juli tilbød University Of Kentucky mig et scholarship som ville dække en stor del af mine omkostninger, men ikke det hele. Det hele lød meget tiltagende og spændende, så jeg besluttede at tage et lån til at finansiere resten af mine udgifter.
Det lykkedes mig også at komme med til EM individuelt i Esbjerg, så den 25. August, to dage efter jeg spillede min sidste runde ved EM satte jeg mig tilrette i et fly med retning imod USA og Lexington, Kentucky og til et helt nyt liv som jeg ikke havde haft mulighed for at forbedre mig på. Det var nemlig først i allersidste øjeblik jeg fik besked om at jeg kunne komme af sted. For at få lov til at spille for et universitet skal man godkendes som studerende af en national myndighed. Det er ikke nemt selvom jeg har fine karakter og en handelseksamen. I første omgang fik jeg da også afslag, men ved hjælp af en god indsats fra Universitetet og igennem en klagesag, blev jeg godkendt en uge før planlagt afrejse. Da jeg endelig blev godkendt manglede jeg blot visum og så var jeg klar til at rejse. Jeg fik en hasteaftale med den amerikanske ambassade i København og mit visum nåede frem om fredagen hvorefter jeg rejste tidligt mandag morgen og havde de første timer/møder på universitetet tirsdag morgen.
Da jeg ankom til skolen var jeg virkelig overvæltet over hvor stort alt ting er, i hvert fald i forhold til Silkeborg. Skolen har ca. 26.000 elever og campus dækker et areal på ca. 3 x 3 kilometer. De fleste elever bor på kollegieværelser. Jeg blev indlogeret i min ”fængselscelle”, som jeg plejer at kalde det. fængselscelle er nok den bedste beskrivelse af det værelse jeg bor på. Et 8 x 15 meter stort værelser som jeg deler med min roommate Winston Guy som er football player på skolens football team. (Football herover er amerikansk football! Ikke soccer!!!)
For at give en fornemmelse af hvor meget sports betyder og hvor stort collegesport er her over, så kan jeg fortælle at der til den første college footballgame var der små 69.000 tilskuere. Kampen startede kl. 18.00, men allerede da jeg kørte til træning kl. 09.00 var politiet allerede ude og klar til at dirigere trafikken og folk var allerede ankommet for at varme op til kampen.
 Altså 9 timer før kampstart! Da jeg kom tilbage fra træning ved 15-tiden var det hele på den anden ende. Hele byen var klædt i Kentucky Blue, som er skolens farve. Området omkring football stadion var forvandlet til en festplads og folk havde slået telt op, startet grillen og gjorde klar til kamp.
Det er Amerika når det er bedst, og jeg synes det er fedt, så jeg lever mig ind i det og jeg er sikker på at jeg komme til at se flere football games i min tid på UK.
Som jeg nævnte i starten sidder jeg i en bil på vej til en turnering i Tennessee. College golf er en smule anderledes end hvad jeg er vant til. Alle skoler stiller med 5 spillere på et hold. I hver runde bruges de 4 bedste scores. Holdturneringen er den vigtigste opgave! Ved siden af holdturneringen er der også en individuel turnering, så der findes også en individuel vinder i alle turneringer.
Mit hold består af 11 spillere, alle sammen på mit niveau eller bedre. Inden hver turnering spiller vi kvalifikation om de 5 pladser på holdet, så man skal hele tiden være i form og spille godt for komme på hold. Konkurrence er hård, men det er også med til hele tiden at udvikle og holde dig til ilden. Hvis du ikke bliver ved med at udvikle dig bliver du overhalet af de spillere som sidder udenfor og derfor er sultne for at komme ind og spille på holdet. Indtil nu har jeg kvalificeret mig til begge turneringer vi har spillet. I den første spillede jeg ikke for godt og sluttede midt i feltet individuelt, men holdet blev nr. 4. I denne weekend skal jeg spille igen og jeg tror på vi kan gå hele vejen. Hvis du er interesseret i at følge med kan du finde os på vores hjemmeside og se link til livescoring:
http://www.ukathletics.com/sports/m-golf/kty-m-golf-body.html
Spillerne og banerne vi spiller herover er en del bedre end hvad jeg har været vant til i Danmark. De bedste amatører spiller i verden spiller på college i USA og det er en ære for klubber at afholde college turneringer.
At være en del af UK’s golf team er fornøjelse. For stort set alle juniorspillere i Kentucky er det en drøm at komme til at spille for universitet, men det sker kun for få og kun de bedste får chancen.
Der er fantastiske træningsfaciliteter og folkene omkring holdet er virkelig erfarne og kompetente. Skolen har opfostret mange kendte navne på PGA Touren. Mest kendt er J.B Holmes som blev Europa og Søren Hansens overmand under Ryder cup i sidste weekend. For 5 år siden spillede han for UK! Apropos Ryder Cup spillede de 1 ½ time fra hvor jeg bor, jeg havde desværre ikke held med at finde billetter, men coach har lovet at vi skal spille banen (Valhalla) i næste måned.
Min hverdag herover er lang og hård. I en normal uge har vi minimum 20 timers golftræning som både kan bestå af træning og spil på banen. Derudover skal alle spillere have minimum 15 timers skoleundervisning om ugen. Plus 6 timer i Study Hall og cirka 1-1½ time lektier hver aften, så en uge går hurtig og der er nok at se til. Der er i hvert fald ikke tvivl om at jeg udvikler mig hver eneste dag
Skolen har været svær her i starten, men det bliver bedre for hver uge, så det skal nok gå. Da det er første gang jeg bor i et engelsktalende land skal man lige vende sig til at tale engelsk hele tiden. Efter en 13 timer lang dag er man helt ødelagt i hovedet, fordi man bruger så meget energi på at skal tale og lytte til hvad folk siger.
Jeg håber I alle sammen har det godt der hjemme og glæder mig til at se jer i december, når jeg kommer hjem på juleferie i et par uger.
Bedste golfhilsner
Mads Kristensen
|
