Tilbage til forsiden

Generelt

Banen

Medlemmer

Turneringer

Gæster

Elite



Klubbens køb af aktier fra tidligere medlemmer

25.01.12

Idet selskabets og dermed klubbens finansieringsgrundlag er på plads frem til udgangen af 2013, besluttede bestyrelsen på sit møde den 19. januar principperne for aktiekøb af tidligere medlemmer. På baggrund af en juridisk analyse, som sekretariatet har udarbejdet i samarbejde med advokat Thomas Bøgild-Jacobsen omkring konsekvenserne af generalforsamlingens nedsættelse af aktiekursen fra 300 til 200, og baseret på vedtægtsgrundlaget i Silkeborg Golf A/S og Silkeborg Golf Club, besluttede bestyrelsen følgende procedure:

1. 
Silkeborg Golf Club køber de tilbudte aktier tilbage fra aktionærer i takt med, at der indgår indtægter i forbindelse med salg af aktier.

2. 
Aktionærerne kan sælge deres aktier til anden side, og det er her op til aktionæren at beslutte, hvilken aktiekurs, der kan accepteres. Dermed fraskriver bestyrelsen i Silkeborg Golf A/S sig muligheden for at fastsætte, hvem aktierne kan sælges til, samt til hvilken kurs aktierne handles. Vedtægtens bestemmelse i selskabet om, at bestyrelsen skal samtykke ved overdragelse af aktier bliver dermed ren proforma.

3. 
Konsekvensen af generalforsamlingens vedtagelse er, at aktiekøb der betales efter den 1. oktober 2011 og frem til den 30. september 2012 skal afregnes til kurs 200. Aktiekursen er således uafhængig af, hvornår aktien er sat til salg, og bestyrelsen er dermed forpligtet til i henhold til §4 i Silkeborg Golf Clubs vedtægter at benytte den aktiekurs, der er gældende på betalingstidspunktet. Afregning for køb af aktier efter den 1. oktober 2012 vil i henhold til klubbens vedtægter foregå til den kurs, som Generalforsamlingen vedtager i november 2012.

4. 
Tidligere medlemmer, der har tilbudt klubben at købe deres aktier, tilskrives snarest muligt med oplysning om principperne og med tilbud om køb af aktier efter ovennævnte principper, samt med opfordring til en hurtig tilbagemelding fra aktionærerne, om de fortsat ønsker at sælge aktierne til klubben på disse betingelser.

5. 
Sekretariatet opretter en liste over tidligere medlemmer, der ønsker at sælge deres aktier, hvor medlemmerne placeres i den tidsmæssige rækkefølge, de har meddelt klubben, at de ønsker udmelding og herunder ønsker at afhænde deres aktier til klubben.

6. 
Tidligere medlemmer, der ikke kan eller ikke ønsker at sælge deres aktier til klubben, vil fortsat være aktionærer i Silkeborg Golf A/S og vil således kunne deltage og stemme på Generalforsamlingen i Silkeborg Golf A/S (men ikke i Silkeborg Golf Club).

7.
Sekretariatet vil efter den 1. marts 2012 periodisk oplyse aktionærerne, hvor de står på købslisten. Det vil desværre ikke være muligt at få oplyst placeringen på ventelisten imellem de periodiske udsendelser. Det er endvidere en forudsætning for at modtage de periodiske udsendelser, at sekretariatet har modtaget oplysning om en aktuel email-adresse.







Danish International Amateur Championship

Silkeborg Aktiv Ferie